– så nu går det løs med bæredygtighed og fællesskab!

Midt i November afleverede vi sammen med Bofællesskabet Kløverbakken, tegnestuen Flæks og Jakobsen Huse vores tilbudsmateriale til en ny stor udstykning i Odder Kommune.
I mandags blev de indkomne forslag fremlagt for byrådet, og der var stor opbakning til vores projekt! Det er derfor blevet offentliggjort, at vores bæredygtige forslag løb med sejren.

Projektgruppen vil allerede fra i dag arbejde hårdt på, at det kommende Bofællesskab Kløverbakken bliver et nytænkende og bæredygtigt boligområde, med en gennemgribende vision om fællesskab. Et fællesskab, der både inkluderer beboerne, lokalsamfundet, Odder og det øvrige samfund.

Tegnestuen Flæks er i fuld gang med at tegne og udvikle husene; der både skal være i et og to plan – og i flere forskellige størrelser, så boligerne henvender sig til mange forskellige behov og livsfaser.

Stiftergruppen bag Bofællesskabet Kløverbakken er allerede klar med en hjemmeside, hvor interesserede kan læse mere og skrive sig på en interesseliste.

Se mere her: www.kloeverbakken-odder.dk

Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med Odder Kommune og resten af Projektgruppen Kløverbakken 🙂