I den alvorlige situation landet befinder sig i, støtter Brdr. Thybo Ejendomsudvikling naturligvis op om myndighedernes anvisninger og tiltag.

Ansatte, for hvem det er muligt, arbejder hjemme for at mindske smittespredning.  Alle medarbejdere er desuden blevet instrueret i at tage deres forholdsregler i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Samtidig holdes samtlige byggepladser i gang, og alle samarbejdspartnere, leverandører og underentreprenører gør deres for, at vores projekter fortsat følger tidsplanen.

Vi står alle til rådighed på telefon, mail, skype og til mindre møder.
For at skabe et trygt miljø for vores kunder, har vi i samarbejde med Danbolig besluttet at aflyse ’Åbent hus’ i uge 12 og uge 13. I stedet er det muligt at tage direkte kontakt til Danbolig og booke en privat fremvisning.

Vi håber, at disse tiltag vil hjælpe Danmark ud af sundhedskrisen, samtidig med at hjulene holdes i gang på landets samfundsøkonomi og konsekvenserne af krisen minimeres i videst muligt omfang.

 Vi holder løbende øje med udviklingen og orienterer på bteu.dk, linkedin og facebook.